Implementering

Kom i gang med Kazze.app

Implementering af et kassesystem plejer at være det, der udskyder beslutningen. Her er der to veje, og de fører samme sted hen: gør det selv efter beskrivelsen, eller lad os stå for hele implementeringen.

Selve implementeringen består af fire ting: kassen skal have din butiks stamdata, dine varer skal ind, udstyret skal tale sammen, og webshoppen skal kobles på. Ingen af delene kræver en konsulent, hvis du er vant til at sætte systemer op — processerne er beskrevet trin for trin, og en typisk implementering tager et par timer. Vil du hellere have det overstået uden at bruge din egen tid, laver vi implementeringen for dig til en fast pris.


Gør-det-selv

Du står for implementeringen

Alle processer er beskrevet. Kan du sætte en webshop eller en printer op, kan du også det her — regn med et par timer.

0 kr. ud over abonnementet

Du får
  • Trinvise beskrivelser med skærmbilleder til hele implementeringen
  • Import af varestamme fra fil eller fra dit gamle system
  • Automatisk genkendelse af printere og scannere
  • Vejledning til webshopintegration for de gængse platforme
  • Support på skrift, hvis du kører fast
Start selv nu
Vi gør det

Fuld implementering

Vi sætter det hele op for dig — stamdata, varer, udstyr og webshop — og bliver hængende, til den første rigtige dag er kørt igennem.

12.000 kr. fast pris, ekskl. moms

Vi klarer
  • Opstartsmøde og gennemgang af butikkens opsætning
  • Migrering og oprydning af hele varestammen
  • Tidligere køb, gavekort og tilgodebeviser flyttes med
  • Eksisterende stregkoder genbruges — lageret skal ikke mærkes op igen
  • Forhandling af kortgebyr — den bedst mulige pris på din terminal
  • Opsætning af bonprinter, labelprinter og håndscannere
  • Bon og prislabel tilpasset butikkens udtryk
  • Webshoppen forbundet og første synkronisering kørt
  • Kategorier og varemærker kortlagt, så varerne lander det rigtige sted
  • Oplæring af personalet og støtte på den første salgsdag
Bestil implementering

Implementeringen, trin for trin

De samme fire trin uanset hvilken vej du vælger. Forskellen er, hvem der sidder med musen.

01 15 min

Butikken sættes op

Stamdata, moms, betalingsformer og brugere. Beskrivelsen tager dig gennem felterne i den rækkefølge, de står i.

02 30–60 min

Varerne ind

Fotografér følgesedler eller læg leverandørens fil ind. Har du et gammelt system, eksporteres varestammen og importeres samlet — dine egne varenumre følger med uændret.

03 30 min

Udstyret kobles på

Bonprinter, labelprinter og håndscanner findes automatisk. Du får forslag til en nummerserie til nye varer, printer ét prøvelabel og scanner det med din egen scanner, før serien låses.

04 30 min

Webshoppen forbindes

Nøgle fra din shop ind i feltet, vælg hvilke varegrupper der skal synkroniseres, og kør første synkronisering. Kazze.app opretter aldrig en kategori i din webshop af sig selv — kender den ikke navnet, siger den det, i stedet for at gætte.

Samlet: et par timer for den, der ved hvordan. Hvert trin har sin egen beskrivelse med skærmbilleder, og du kan stoppe midtvejs og tage resten dagen efter.

Spørgsmål, der plejer at komme

Kan jeg skifte undervejs?

Ja. Begynder du selv og opdager, at tiden ikke er der, koster den fulde implementering det samme — vi bygger videre på det, du har lavet.

Hvad hvis mine varer ligger i et gammelt system?

De fleste systemer kan eksportere varestammen som fil. Den læser vi ind, uanset om kolonnerne hedder noget andet end vores.

Roder Kazze.app rundt i min webshop?

Nej. Kazze.app opretter aldrig en kategori eller et varemærke af sig selv. Kender webshoppen ikke navnet, siger vi det — vi gætter ikke. Ellers ville en stavefejl i en følgeseddel blive til en ny kategori, og efter et halvt år stod der «Kjoler», «kjoler» og «Kjole», med en tredjedel af varerne i hver. Skal der en ny kategori til, skriver du den selv, og så er det den, der bliver oprettet.

Skal butikken lukke undervejs?

Nej. Implementeringen sker ved siden af den daglige drift, og der skiftes først over, når alt er testet.

Er de 12.000 kr. en engangsudgift?

Ja, fast pris én gang, ekskl. moms. Abonnementet på kassen kommer oveni, og hardware købes særskilt.

Kontakt

Spørgsmål til, om Kazze.app passer til jeres butik, jeres webshop eller det udstyr, I har stående? Skriv her, så vender vi tilbage.

Skal I bare i gang, går det hurtigere gennem bestillingen.

Følg med her