Hvordan det virker
Tre dele, der kan købes hver for sig og lægges oven på hinanden. Kassen kan stå alene. Webshoppen og teksterne kommer til, når I vil have dem.

01 Kazze.app
Selve kazze.app
Fotografér følgesedlen, læg fakturaen ind, eller tag et billede med mobilen. Varerne bliver oprettet med størrelser, farver, priser og lager — mens kasserne stadig står på gulvet.
Lageret ligger også på mobilen. En kunde spørger, om skjorten findes i medium; du scanner stregkoden og svarer på under et sekund, uden at gå om bag disken.
Det er den del, der sparer timerne. Og fordi varen kun oprettes én gang, af den der står med den i hånden, bliver den også rigtigere end den, tre personer har tastet hver sit sted.
Tag billede af følgesedlenUpload til kazze.appVarerne ligger klar i kassenVarerne ligger klar på webshoppenVarekort med lagerstatus
02 + Webshop
Tilknytning til webshop
Kazze.app forbindes til de mest udbredte webshopsystemer. Kører I på noget, vi ikke taler med endnu, bygger vi forbindelsen.
Når den er på plads, er lageret det samme to steder. Sælges den sidste medium i butikken, forsvinder den fra webshoppen — og omvendt. Varerne er oprettet ordentligt begge steder, ikke oprettet i kassen og tastet igen på nettet.
Webshoppen ejer stadig sit eget lager. Kazze.app holder en hurtig kopi, så kassen svarer med det samme, og forskelle bliver opdaget frem for skjult.
03 + Webassistenten
Webtekster og SEO
I stedet for et bureau eller en aften med produktbeskrivelser skriver webassistenten teksterne. Produkterne oprettes som kladde på webshoppen; I læser igennem og udgiver selv.
I bestemmer tone og rammer. En bedemand vil sjældent have humor i sine varebeskrivelser; en butik med spøg og skæmt vil have lidt af det. Målgruppe og tonefald sættes én gang og gælder derefter.
Assistenten er trænet i at variere sproget, så en tøjbutik ikke ender med en skabelon, der hver gang skriver, at skjorten kan styles til både hverdag og fest. Der vil altid være små rettelser at lave, og den lærer butikken bedre at kende, jo mere den bruges.
Teksterne er samtidig bygget, så søgemaskinerne kan læse dem. Den systematik betyder også, at flere oplever at dukke op i AI-svar — sprogmodellerne læser strukturerede tekster lettere end løs prosa.
Under det pæne ydre
Bag fladen ligger integrationer, automatik og sprogmodeller. Det er ikke noget, der hører til at drive en butik — og det er præcis derfor, det ligger hos os. Jeres opmærksomhed skal bruges på gode indkøb, tilfredse kunder og en sund forretning.
Fladen tilpasser vi løbende til den enkelte butiks udtryk, så den også er til at holde ud at kigge på for dem, der står ved den hele dagen.
Se hvad det kosterSe implementeringen trin for trinPrøv det med en faktura
